Ingeniørforeningen, IDA kel@ida.dk https://tv.ida.dk da-dk Visualplatform http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Ingeniørforeningen, IDA episodic no https://tv.ida.dk/files/rv1.31/sitelogo.gif https://tv.ida.dk http://tv.ida.dk/photo/124677889/episode-68-geomagnetiske-storme <p><p>Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.</p><p>I 1859 ramte den kraftigste geomagnetiske storm, vi kender til – det såkaldte <strong>Carrington-event</strong>. Dengang slog det telegrafsystemer ud, og nordlyset kunne ses helt ned til Caribien. I dag er vores samfund langt mere afhængigt af satellitter og præcise signaler, og derfor er interessen for at forstå og forudsige rumvejr kun blevet større.</p><p>I denne episode besøger jeg <strong>Sarah Schultz Beeck fra DTU Space</strong>, som forsker i, hvordan rumvejr påvirker GPS-signaler i Arktis og især over Grønland. Vi taler om Solens aktivitet, solpletter og plasmaudbrud, om hvorfor polarområderne er særligt udsatte – og hvad der egentlig sker, når GPS-signaler begynder at flimre.</p><p>Undervejs kommer vi også ind på forskellen mellem <strong>jamming og spoofing</strong>, og hvorfor noget så fjernt som Solens aktivitet kan få konsekvenser for alt fra skibsfart og præcisionsmålinger til autonome landbrugsmaskiner.</p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p><p></p><hr><p>Music by&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/jonpauling-19157087/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=232419">Jon Pauling</a>&nbsp; and forza1903 from&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=232419">Pixabay</a></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/124677889/episode-68-geomagnetiske-storme"><img src="http://tv.ida.dk/64968571/124677889/88d8cc27c9c21c7317131c77f609795f/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/124677889 Fri, 13 Mar 2026 12:19:37 GMT Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.I 1859 ramte den kraftigste geomagnetiske storm, vi kender til – det såkaldte Carrington-event. Dengang slog det telegrafsystemer ud, og nordlyset kunne ses helt ned til Caribien. I dag er vores samfund langt mere afhængigt af satellitter og præcise signaler, og derfor er interessen for at forstå og forudsige rumvejr kun blevet større.I denne episode besøger jeg Sarah Schultz Beeck fra DTU Space, som forsker i, hvordan rumvejr påvirker GPS-signaler i Arktis og især over Grønland. Vi taler om Solens aktivitet, solpletter og plasmaudbrud, om hvorfor polarområderne er særligt udsatte – og hvad der egentlig sker, når GPS-signaler begynder at flimre.Undervejs kommer vi også ind på forskellen mellem jamming og spoofing, og hvorfor noget så fjernt som Solens aktivitet kan få konsekvenser for alt fra skibsfart og præcisionsmålinger til autonome landbrugsmaskiner.Redigering og vært: Tino TønnesenMusic byJon Pauling and forza1903 fromPixabay Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.I 1859 ramte den... Ingeniørforeningen, IDA 33:38 arktisk DTU Space geomagnetiske storme GPS nordlys Rumvejr Sarah Schultz-Beeck solen solvind Tino Tønnesen http://tv.ida.dk/photo/118208392/episode-62-blue-lightning-when <p><p>Far above the clouds, storms reach into space — creating flashes of mysterious blue light that pulse like veins through the upper atmosphere.</p><p>First seen by Danish astronaut Andreas Mogensen from the International Space Station, these “blue jets” opened an entirely new chapter in lightning research.</p><p>In this episode, I have invited researcher <strong>Dongshuai Li</strong> from <strong>DTU Space</strong>&nbsp;to tell us about what really happens when lightning goes upward, what these strange discharges reveal about our planet’s atmosphere, and how new space-borne cameras are helping scientists capture the most fleeting sparks in the sky.</p><p></p><p>Host and editor: Tino Tønnesen</p><p>------------</p><p>Soundclips from <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="http://Pixabay.com">Pixabay.com</a>&nbsp;</p><p></p><p></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/118208392/episode-62-blue-lightning-when"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/118208392/01333b9cd1245e63bc47285adc3ee2d9/standard/download-14-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/118208392 Thu, 06 Nov 2025 13:57:56 GMT Far above the clouds, storms reach into space — creating flashes of mysterious blue light that pulse like veins through the upper atmosphere.First seen by Danish astronaut Andreas Mogensen from the International Space Station, these “blue jets” opened an entirely new chapter in lightning research.In this episode, I have invited researcher Dongshuai Li from DTU Spaceto tell us about what really happens when lightning goes upward, what these strange discharges reveal about our planet’s atmosphere, and how new space-borne cameras are helping scientists capture the most fleeting sparks in the sky.Host and editor: Tino Tønnesen------------Soundclips from Pixabay.com Far above the clouds, storms reach into space — creating flashes of mysterious blue light that pulse like veins through the upper atmosphere.First seen by Danish astronaut Andreas Mogensen from the International Space Station, these “blue jets”... Ingeniørforeningen, IDA 29:01 ASIM astronomi Astronomy Blue jets Dongshuai Li DTU space Lightening lyn Thor Davis Thunderstorm Tino Tønnesen TLE torden http://tv.ida.dk/photo/115451180/episode-59-praecision-i <p><p><em>Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.</em></p><p>I denne episode af <em>IDA Space Talks</em> taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.</p><p>Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en sten</p><p>Det handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.</p><p>Du kan se bedre fotos via dette link:&nbsp;<br><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/raad-og-karriere/idas-podcast/ida-space-talks/ida-space-talks-episoder/ida-space-talks-episode-59-praecision-i-verdensklasse-esa-s-proba-3-mission">Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 mission</a></p><p></p><p>Redigering og vært: Tino Tønnesen<br><br>————<br><br>Sound Effect by&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/hasin2004-46173687/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=247415">Hasin Amanda</a>&nbsp;&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/alienightmare-42489797/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=192404">ALIENIGHTMARE</a>&nbsp;from&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=192404">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/115451180/episode-59-praecision-i"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/115451180/7efd01f466dcb48b8fdf3e2f578b9408/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/115451180 Thu, 21 Aug 2025 09:56:23 GMT Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.I denne episode af IDA Space Talks taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en stenDet handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.Du kan se bedre fotos via dette link:Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 missionRedigering og vært: Tino Tønnesen————Sound Effect byHasin AmandaALIENIGHTMAREfromPixabay Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.I denne episode af IDA Space Talks... Ingeniørforeningen, IDA 31:40 DTU Space ESA formationsflyvning IDA Space Talks Mathias Benn navigation Proba-3 rumkamera satellitter solen Tino Tønnesen http://tv.ida.dk/photo/110617824/episode-51-badebukser <p><p><em>Vidste du, at din røgalarm, dine badebukser og endda dit øretermometer har en forbindelse til rummet?</em> <br><br>Teknologi udviklet til rummissioner har sneget sig ind i vores hverdag – ofte uden vi tænker over det. Men hvilke ting stammer faktisk fra rumforskning, og hvilke er bare en god historie?<br><br>I denne episode af <em>IDA Space Talks</em> får vi besøg af lektor Mathias Benn fra DTU Space, der har taget en særlig kasse med fyldt med hverdagsgenstande, der startede som løsninger på problemer i rummet – f.eks. på rumstationen ISS. Vi afslører også nogle af de største myter: Er Teflon virkelig en NASA-opfindelse? Og hvad har astronauter at gøre med dine svømmebriller?<br><br>Glæd dig til en sjov og overraskende rejse gennem rumteknologiens skjulte aftryk på vores liv.<br><br>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p> </p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/110617824/episode-51-badebukser"><img src="http://tv.ida.dk/64968576/110617824/f17edd47c7404918b2f2888710210a02/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/110617824 Thu, 13 Mar 2025 11:38:32 GMT Vidste du, at din røgalarm, dine badebukser og endda dit øretermometer har en forbindelse til rummet? Teknologi udviklet til rummissioner har sneget sig ind i vores hverdag – ofte uden vi tænker over det. Men hvilke ting stammer faktisk fra rumforskning, og hvilke er bare en god historie?I denne episode af IDA Space Talks får vi besøg af lektor Mathias Benn fra DTU Space, der har taget en særlig kasse med fyldt med hverdagsgenstande, der startede som løsninger på problemer i rummet – f.eks. på rumstationen ISS. Vi afslører også nogle af de største myter: Er Teflon virkelig en NASA-opfindelse? Og hvad har astronauter at gøre med dine svømmebriller?Glæd dig til en sjov og overraskende rejse gennem rumteknologiens skjulte aftryk på vores liv.Redigering og vært: Tino Tønnesen Vidste du, at din røgalarm, dine badebukser og endda dit øretermometer har en forbindelse til rummet? Teknologi udviklet til rummissioner har sneget sig ind i vores hverdag – ofte uden vi tænker over det. Men hvilke ting stammer faktisk fra... Ingeniørforeningen, IDA 28:54 DTU space IDA Space Talks Mathias Benn Rumfærgen Rumteknologi Tino Tønnesen http://tv.ida.dk/photo/106957703/episode-46-asteroider-og <p><p></p> <p><em>Hvad gør vi, hvis en kæmpe asteroide er på vej mod Jorden? Og kan vi virkelig skubbe den ud af sin bane? Og hvordan forbereder vi os på, at en 340 meter bred asteroide – tættere på end nogle af vores satellitter – passerer Jorden i 2029?</em></p> <p></p> <p>I denne episode af IDA Space Talks besøger jeg DTU Space og taler med astrofysiker Line Drube, som ved alt om beredskabsplanerne, hvis der dukker en asteroide op med kurs mod Jorden.</p> <p>Vi taler også om Europas (ESAs) HERA-mission, der følger op på NASA’s DART-mission, hvor asteroiden Dimorphos blev skubbet en anelse ud af kurs.</p> <p>Det er med andre ord en episode fyldt med alt fra små ildkugler til gigantiske sten, nye banebrydende teknologier og de helt store beslutninger inden for planetforsvar.</p> <p></p> <p>Og husk at sætte kryds i kalenderen fredag d. 13. april 2029. Det bliver spektakulært!&nbsp;</p> <p></p> <p>Læs mere om HERA missionen her:&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.heramission.space/"><a href="https://www.heramission.space/">https://www.heramission.space/</a></a></p> <p>OG du kan finde meget mere om DART missionen her:<br><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://science.nasa.gov/mission/dart/"><a href="https://science.nasa.gov/mission/dart/">https://science.nasa.gov/mission/dart/</a></a></p> <p>Og du finder DTU Space lige her:&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.space.dtu.dk/"><a href="https://www.space.dtu.dk/">https://www.space.dtu.dk/</a></a></p> <p></p> <p>Redigering og vært: Tino Tønnesen</p> <p>—</p> <p>Sound Effect by&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/freesound_community-46691455/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=29970">freesound_community</a>&nbsp;from&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=29970">Pixabay</a></p> <p>Sound Effect by&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/bryansantosbreton-40689938/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=176434">Bryan Jesus De Los Santos Breton</a>&nbsp;from&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=176434">Pixabay</a></p> <p>Sound Effect by&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/da/users/submority-30821389/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=124761">SUBMORITY</a>&nbsp;from&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/sound-effects/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=124761">Pixabay</a></p> </p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/106957703/episode-46-asteroider-og"><img src="http://tv.ida.dk/64968569/106957703/1fb786d832c34e46ab0f2dfce8240996/standard/download-12-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/106957703 Tue, 26 Nov 2024 11:04:35 GMT Hvad gør vi, hvis en kæmpe asteroide er på vej mod Jorden? Og kan vi virkelig skubbe den ud af sin bane? Og hvordan forbereder vi os på, at en 340 meter bred asteroide – tættere på end nogle af vores satellitter – passerer Jorden i 2029? I denne episode af IDA Space Talks besøger jeg DTU Space og taler med astrofysiker Line Drube, som ved alt om beredskabsplanerne, hvis der dukker en asteroide op med kurs mod Jorden. Vi taler også om Europas (ESAs) HERA-mission, der følger op på NASA’s DART-mission, hvor asteroiden Dimorphos blev skubbet en anelse ud af kurs. Det er med andre ord en episode fyldt med alt fra små ildkugler til gigantiske sten, nye banebrydende teknologier og de helt store beslutninger inden for planetforsvar. Og husk at sætte kryds i kalenderen fredag d. 13. april 2029. Det bliver spektakulært! Læs mere om HERA missionen her:https://www.heramission.space/ OG du kan finde meget mere om DART missionen her:https://science.nasa.gov/mission/dart/ Og du finder DTU Space lige her:https://www.space.dtu.dk/ Redigering og vært: Tino Tønnesen — Sound Effect byfreesound_communityfromPixabay Sound Effect byBryan Jesus De Los Santos BretonfromPixabay Sound Effect bySUBMORITYfromPixabay Hvad gør vi, hvis en kæmpe asteroide er på vej mod Jorden? Og kan vi virkelig skubbe den ud af sin bane? Og hvordan forbereder vi os på, at en 340 meter bred asteroide – tættere på end nogle af vores satellitter – passerer Jorden i 2029? I denne... Ingeniørforeningen, IDA 39:55 Asteroider astrofysik DART mission didymos Dimorphos DTU SPACE HERA mission IDA Space Line Drube Planetary defense planetforsvar Space Exploration Tino Tønnesen http://tv.ida.dk/photo/96960847/episode-35-er-rummet-en-god <p><i>Forestil dig et liv uden internet, wi-fi, GPS og mobiltelefoner. Det lyder ikke særlig tiltalende, vel?&nbsp;</i><i>Vi lever nemlig i en verden, hvor teknologi, der har sine rødder i rumforskning, er uundværlig.</i> <p>Dagens gæst er <b>Michael Linden-Vørnle</b> og han mener bestemt, at det kan betale sig at smide penge i rumteknologi. Han påpeger, at for hver krone, vi investerer i rumforskning, får vi 4-5 gange igen. Dette - og meget andet - taler vi meget mere om i denne episode.</p> <p>Hvert år bruger NASA, ESA og andre rumorganisationer milliarder af dollars på udvikling af rumteknologi i jagten på at udforske det ukendte og forstå vores univers bedre.<br> Det er store beløb vi taler om og derfor er det naturligt at spørge om det er det hele værd? Er investeringen i rumteknologi berettiget, og hvad får vi egentlig ud af det?</p> <p>Michael gør os klogere på hvordan rumteknologi har udviklet sig fra Apollo missionerne og frem til i dag. Vi kommer også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet.</p> <p>Vi dykker også ned i nogle konkrete eksempler på, hvordan rumteknologi har beriget vores hverdag og samfundet som helhed. Og vi kommer naturligvis også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet.</p><p>Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen</p><p>------------</p><p>Lydfiler er fra Pixabay.com<br>Music by&nbsp;<a href="https://pixabay.com/da/users/coma-media-24399569/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=12560">Yurii Semchyshyn</a>&nbsp;from&nbsp;<a href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=12560">Pixabay</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/96960847/episode-35-er-rummet-en-god"><img src="http://tv.ida.dk/64968571/96960847/dbcc494b078816424b99f15aa0e33e99/standard/download-19-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/96960847 Mon, 15 Apr 2024 14:24:50 GMT Forestil dig et liv uden internet, wi-fi, GPS og mobiltelefoner. Det lyder ikke særlig tiltalende, vel?Vi lever nemlig i en verden, hvor teknologi, der har sine rødder i rumforskning, er uundværlig. Dagens gæst er Michael Linden-Vørnle og han mener bestemt, at det kan betale sig at smide penge i rumteknologi. Han påpeger, at for hver krone, vi investerer i rumforskning, får vi 4-5 gange igen. Dette - og meget andet - taler vi meget mere om i denne episode. Hvert år bruger NASA, ESA og andre rumorganisationer milliarder af dollars på udvikling af rumteknologi i jagten på at udforske det ukendte og forstå vores univers bedre. Det er store beløb vi taler om og derfor er det naturligt at spørge om det er det hele værd? Er investeringen i rumteknologi berettiget, og hvad får vi egentlig ud af det? Michael gør os klogere på hvordan rumteknologi har udviklet sig fra Apollo missionerne og frem til i dag. Vi kommer også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet. Vi dykker også ned i nogle konkrete eksempler på, hvordan rumteknologi har beriget vores hverdag og samfundet som helhed. Og vi kommer naturligvis også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet.Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen------------Lydfiler er fra Pixabay.comMusic byYurii SemchyshynfromPixabay Forestil dig et liv uden internet, wi-fi, GPS og mobiltelefoner. Det lyder ikke særlig tiltalende, vel?Vi lever nemlig i en verden, hvor teknologi, der har sine rødder i rumforskning, er uundværlig. Dagens gæst er Michael Linden-Vørnle og han... Ingeniørforeningen, IDA 44:45 Apollo autonomi dtu space GPS IDA Space ida space talks michael linden vørnle Navigation Navigering Rumteknologi satellitter SpaceX spinoff teknologi tino tønnesen http://tv.ida.dk/photo/94587983/episode-32-rumteknologi-saetter <p><span><i>Danske startups har i stigende grad kastet deres øjne mod rummet og udnytter avanceret rumteknologi til at drive deres innovation fremad.&nbsp;</i><br></span><br>Den europæiske rumorganisation ESA har flere Business Incubator Centres (ESA BICs) som støtter udviklingen af start-ups brug af rumfartsteknologi. Og i Danmark ligger det på DTU Space. Men hvor langt er vi i Danmark med det? Hvilke teknologier taler vi om? Og hvorfor skal vi egentlig bruge rumteknologi? <p>Det - og meget andet - har jeg spurgt Space Commercialization Manager Poul Zimmermann Nielsen fra ESA BIC DK om. Han har en lang karriere inden for rumfart, og hjælper til daglig startups med at se potentialet i at bruge rumteknologi.<br><br>Vi skal også høre om 2 danske startups - &nbsp;Sternula og Dana Dynamics - som bruger rumteknologi i deres hverdag.</p><p>Gode links:</p><p><a href="https://esabic.dk/">https://esabic.dk/</a><br></p><p><a href="https://www.sternula.com/">https://www.sternula.com/</a><br></p><p><a href="https://danadynamics.com/">https://danadynamics.com/</a><br></p><p>-----&nbsp;</p> <p>Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen</p> <p>Lydfiler er fra Pixabay.com<br> Sound Effect by Aiko Matsuda from Pixabay</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/94587983/episode-32-rumteknologi-saetter"><img src="http://tv.ida.dk/64968567/94587983/22fe210120c308dc13ce2cfd354a7af2/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/94587983 Thu, 15 Feb 2024 12:05:23 GMT Danske startups har i stigende grad kastet deres øjne mod rummet og udnytter avanceret rumteknologi til at drive deres innovation fremad.Den europæiske rumorganisation ESA har flere Business Incubator Centres (ESA BICs) som støtter udviklingen af start-ups brug af rumfartsteknologi. Og i Danmark ligger det på DTU Space. Men hvor langt er vi i Danmark med det? Hvilke teknologier taler vi om? Og hvorfor skal vi egentlig bruge rumteknologi? Det - og meget andet - har jeg spurgt Space Commercialization Manager Poul Zimmermann Nielsen fra ESA BIC DK om. Han har en lang karriere inden for rumfart, og hjælper til daglig startups med at se potentialet i at bruge rumteknologi.Vi skal også høre om 2 danske startups - Sternula og Dana Dynamics - som bruger rumteknologi i deres hverdag.Gode links:https://esabic.dk/https://www.sternula.com/https://danadynamics.com/----- Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com Sound Effect by Aiko Matsuda from Pixabay Danske startups har i stigende grad kastet deres øjne mod rummet og udnytter avanceret rumteknologi til at drive deres innovation fremad.Den europæiske rumorganisation ESA har flere Business Incubator Centres (ESA BICs) som støtter udviklingen af... Ingeniørforeningen, IDA 37:09 Dana Dynamics dtu space ESA ESA BIC DK ida space ida space talks lars moltsen Martin Stockholm poul zimmermann nielsen Rebekah Christel Cromwell rumteknologi startup Sternula tino tønnesen http://tv.ida.dk/photo/86456802/episode-22-rumskrot <p><p><b>Hvad gør man&nbsp;med en rumstation, der ikke kan bruges mere? Og hvor mange stykker rumskrot er&nbsp;der er i kredsløb om Jorden? (Og er ét&nbsp;af dem er et Hasselblad kamera?)</b></p><p>Det er ikke kun Saturn, der har ringe om sig. Det har Jorden også. Den består bare af gamle satellit- og raketrester i et evigt kredsløb i "the graveyard orbit".&nbsp;</p><p>Men der er også rumskrot på jorden. Det ligger på havets bund midt ude i Stillehavet på det sted der hedder Point Nemo.&nbsp;</p><p>Astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden Vørnle tager os igennem en verden med rumskrot og svarer på omfang, konsekvenser og ejerskab.</p><p>Og kan du ikke få nok rumskrot, kan du følge det her:<br><a href="https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.esa.int%2FSpace_Safety%2FSpace_Debris%2FSpace_debris_by_the_numbers&amp;data=05%7C01%7Ctrt%40ida.dk%7C20fa4af096134625133408db717952d4%7C140275f52c6b45899efcebd77efa60aa%7C0%7C0%7C638228538140474116%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=5fODmfry1AsEzBO4unRGgYwsm16mVkiCadAtPk0tZoo%3D&amp;reserved=0">https://www.esa.int/Space_Safety/Space_Debris/Space_debris_by_the_numbers</a><br></p><p>------------------</p><p>Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen<br><br></p><p>Lydfiler er fra Pixabay.com<br>BlenderTimer fra Pixabay.com</p> <p><br></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/86456802/episode-22-rumskrot"><img src="http://tv.ida.dk/64968579/86456802/90caa856be480d598002f35f7370f7f0/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/86456802 Wed, 21 Jun 2023 07:53:33 GMT Hvad gør manmed en rumstation, der ikke kan bruges mere? Og hvor mange stykker rumskrot erder er i kredsløb om Jorden? (Og er étaf dem er et Hasselblad kamera?)Det er ikke kun Saturn, der har ringe om sig. Det har Jorden også. Den består bare af gamle satellit- og raketrester i et evigt kredsløb i "the graveyard orbit".Men der er også rumskrot på jorden. Det ligger på havets bund midt ude i Stillehavet på det sted der hedder Point Nemo.Astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden Vørnle tager os igennem en verden med rumskrot og svarer på omfang, konsekvenser og ejerskab.Og kan du ikke få nok rumskrot, kan du følge det her:https://www.esa.int/Space_Safety/Space_Debris/Space_debris_by_the_numbers------------------Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenLydfiler er fra Pixabay.comBlenderTimer fra Pixabay.com Hvad gør manmed en rumstation, der ikke kan bruges mere? Og hvor mange stykker rumskrot erder er i kredsløb om Jorden? (Og er étaf dem er et Hasselblad kamera?)Det er ikke kun Saturn, der har ringe om sig. Det har Jorden også. Den består bare af... Ingeniørforeningen, IDA 36:26 DTU space ida space IDA Space Talks michael linden vørnle rumlovgivning rumskrot satellitter spacedebris spacejunk tino tønnesen http://tv.ida.dk/photo/84212695/episode-17-navigation-pa <p><p><b><i>”Forsæt lige ud i 4 dage og du har nået din destination”.</i></b></p> <p>Når vi skal flyve til månen, lyder det nogenlunde ligetil. Det tager godt 4 dage og der er ca 1 sek forsinkelse i alt kommunikation. Men er det så nemt? Og hvad med når vi en gang skal til Mars? Eller endnu vildere skal lande på en asteroide?</p> <p>Det er præcis hvad Christina Toldbo beskæftiger sig med. Hun er netop hjemvendt fra NASA/JPL hvor hun færdiggjorde sin PhD, og hun tager os igennem alle besværlighederne ved navigation på den meget lange bane.</p> <p>Du kan finde mere info om Christina Toldbo her: <a href="https://orbit.dtu.dk/en/persons/christina-ayoe-toldbo">https://orbit.dtu.dk/en/persons/christina-ayoe-toldbo</a></p> <p>NASA/JPL finder du her:&nbsp;<a href="https://www.jpl.nasa.gov/">https://www.jpl.nasa.gov/</a></p><p>--------<br> Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen<br> Lydfiler er fra Pixabay.com</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/84212695/episode-17-navigation-pa"><img src="http://tv.ida.dk/64968571/84212695/4e7bb328bfc17a9b299f508d72ec079d/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/84212695 Wed, 08 Mar 2023 20:01:22 GMT ”Forsæt lige ud i 4 dage og du har nået din destination”. Når vi skal flyve til månen, lyder det nogenlunde ligetil. Det tager godt 4 dage og der er ca 1 sek forsinkelse i alt kommunikation. Men er det så nemt? Og hvad med når vi en gang skal til Mars? Eller endnu vildere skal lande på en asteroide? Det er præcis hvad Christina Toldbo beskæftiger sig med. Hun er netop hjemvendt fra NASA/JPL hvor hun færdiggjorde sin PhD, og hun tager os igennem alle besværlighederne ved navigation på den meget lange bane. Du kan finde mere info om Christina Toldbo her: https://orbit.dtu.dk/en/persons/christina-ayoe-toldbo NASA/JPL finder du her:https://www.jpl.nasa.gov/-------- Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com ”Forsæt lige ud i 4 dage og du har nået din destination”. Når vi skal flyve til månen, lyder det nogenlunde ligetil. Det tager godt 4 dage og der er ca 1 sek forsinkelse i alt kommunikation. Men er det så nemt? Og hvad med når vi en gang skal til... Ingeniørforeningen, IDA 42:00 christina toldbo DTU space ida space ida space talks månen nasa rumnavigation Tino Tønnesen http://tv.ida.dk/photo/81258491/episode-11-morten-og-moxie-laver <p>Da Perserveranceroveren landede d. 18. februar 2021 ved jezerokrateret på Mars var der et lille instrument med som hedder MOXIE . Formålet med MOXIE var at se om man kan lave ilt på Mars ved hjælp af elektrolyse.</p> <p>Morten Bo Madsen er leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Her arbejder han bl.a. med MOXIE, som er en forkortelse af det mindre mundrette navn ”Mars OXygen In situ resource utilization Experiment”.</p> <p>Men hvordan og hvorfor skal vi egentlig producere ilt på Mars og hvad er fremtidsperspektiverne?</p> <p>Læs mere om MOXIE her: <a href="https://mars.nasa.gov/mars2020/spacecraft/instruments/moxie/">https://mars.nasa.gov/mars2020/spacecraft/instruments/moxie/</a><br /> Og her er lidt mere om Morten Bo Madsen: https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/168986</p> <p>--------------<br /> Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen<br /> Lydfiler er fra Pixabay.com</p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/81258491/episode-11-morten-og-moxie-laver"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/81258491/c7aca4ad4217e5fb46bd9357c5f41327/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/81258491 Wed, 09 Nov 2022 09:16:54 GMT Da Perserveranceroveren landede d. 18. februar 2021 ved jezerokrateret på Mars var der et lille instrument med som hedder MOXIE . Formålet med MOXIE var at se om man kan lave ilt på Mars ved hjælp af elektrolyse. Morten Bo Madsen er leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Her arbejder han bl.a. med MOXIE, som er en forkortelse af det mindre mundrette navn ”Mars OXygen In situ resource utilization Experiment”. Men hvordan og hvorfor skal vi egentlig producere ilt på Mars og hvad er fremtidsperspektiverne? Læs mere om MOXIE her: https://mars.nasa.gov/mars2020/spacecraft/instruments/moxie/ Og her er lidt mere om Morten Bo Madsen: https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/168986 -------------- Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com Da Perserveranceroveren landede d. 18. februar 2021 ved jezerokrateret på Mars var der et lille instrument med som hedder MOXIE . Formålet med MOXIE var at se om man kan lave ilt på Mars ved hjælp af elektrolyse. Morten Bo Madsen er leder af... Ingeniørforeningen, IDA 34:03 dtu space elektrolyse ida space talks Mars Morten Bo Madsen MOXIE NASA NBI Perserverance http://tv.ida.dk/photo/79554214/episode-10-jagten-pa-exoplaneter <p>Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på liv andre steder? <p>Det er spørgsmål der har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot 25 år siden, at den første planet omkring en anden sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget. I dag har vi kendskab til næste 5000 exoplaneter og vi ved at små Jordlignende planeter i den såkaldte beboelige zone er utrolig almindelige - faktisk så almindelige, at der findes exoplaneter om ca. hver anden sollignende stjerne som potentielt kan være beboelige for liv.</p> <p>Professor Lars Buchhave fra DTU Space med helt forrest i feltet, når de nye verdener skal udforskes og han svarer på hvad vi egentlig skal bruge den viden til, hvordan man navngiver dem og ikke mindst hvordan man finder dem i det uendeligt store univers.</p> <p>Mere om Lars Buchhave her: <a href="https://orbit.dtu.dk/en/persons/lars-a-buchhave">https://orbit.dtu.dk/en/persons/lars-a-buchhave</a></p> <p>Se også Lars Buchhaves oplæg om exoplaneter her: https://videos.ida.dk/id/1_1tlehfjg</p> <p>-----------------<br> Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen<br> Lydfiler er fra Pixabay.com</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/79554214/episode-10-jagten-pa-exoplaneter"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/79554214/ec42628b4147d0fcf7b67f8f4dbce607/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/79554214 Wed, 12 Oct 2022 07:30:00 GMT Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på liv andre steder? Det er spørgsmål der har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot 25 år siden, at den første planet omkring en anden sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget. I dag har vi kendskab til næste 5000 exoplaneter og vi ved at små Jordlignende planeter i den såkaldte beboelige zone er utrolig almindelige - faktisk så almindelige, at der findes exoplaneter om ca. hver anden sollignende stjerne som potentielt kan være beboelige for liv. Professor Lars Buchhave fra DTU Space med helt forrest i feltet, når de nye verdener skal udforskes og han svarer på hvad vi egentlig skal bruge den viden til, hvordan man navngiver dem og ikke mindst hvordan man finder dem i det uendeligt store univers. Mere om Lars Buchhave her: https://orbit.dtu.dk/en/persons/lars-a-buchhave Se også Lars Buchhaves oplæg om exoplaneter her: https://videos.ida.dk/id/1_1tlehfjg ----------------- Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på liv andre steder? Det er spørgsmål der har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot 25 år siden, at den første planet omkring en anden sollignende... Ingeniørforeningen, IDA 39:48 51 pegasus b astrofysik DTU space exoplaneter ida space talks Lars buchhave liv i rummet Rummet rumteknologi terraformning universet http://tv.ida.dk/photo/78880504/episode-9-jordskin-klodens-eget <p><p><b>Solen og månen kaster tit lys på vores klode. Det kalder vi sol- og måneskin. Men vidste du at jorden også lyser den anden vej? Det hedder Jordskin.</b></p> <p>Jordskin kan fortælle os om vores jords tilstand og det ved Peter Thejll fra DMI ret meget om. Så meget at han har søsat et projekt på ISS, hvor Andreas Mogensen skal tage fotos af netop jordskin på hans næste færd.</p> <p>Men hvad er jordskin? Og hvad skal DMI bruge det til? Og hvordan tager man fotos af det?&nbsp;</p><p>Alt dette fortæller Peter Thejll om i denne episode af IDA Space Talks.</p> <h1>Mere om 'Earthshine' her: <a href="http://earthshine.thejll.com/">http://earthshine.thejll.com/</a><br> DMIs klimaatlas finder du her: www.klimaatlas.dk<br>-----------------<br> Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen</h1> <p>Lydfiler er fra Pixabay.com</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/78880504/episode-9-jordskin-klodens-eget"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/78880504/40b2af3e637b6a4f363a9a2f5a974172/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/78880504 Wed, 28 Sep 2022 07:30:00 GMT Solen og månen kaster tit lys på vores klode. Det kalder vi sol- og måneskin. Men vidste du at jorden også lyser den anden vej? Det hedder Jordskin. Jordskin kan fortælle os om vores jords tilstand og det ved Peter Thejll fra DMI ret meget om. Så meget at han har søsat et projekt på ISS, hvor Andreas Mogensen skal tage fotos af netop jordskin på hans næste færd. Men hvad er jordskin? Og hvad skal DMI bruge det til? Og hvordan tager man fotos af det?Alt dette fortæller Peter Thejll om i denne episode af IDA Space Talks. Mere om 'Earthshine' her: http://earthshine.thejll.com/ DMIs klimaatlas finder du her: www.klimaatlas.dk----------------- Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com Solen og månen kaster tit lys på vores klode. Det kalder vi sol- og måneskin. Men vidste du at jorden også lyser den anden vej? Det hedder Jordskin. Jordskin kan fortælle os om vores jords tilstand og det ved Peter Thejll fra DMI ret meget om. Så... Ingeniørforeningen, IDA 37:09 andreas mogensen astronomi Danmarks meterologiske institut dmi dtu space earthshine IDA Space iss jordskin månen Peter thejll http://tv.ida.dk/photo/78158424/episode-8-artemis-missionerne-and <p>Der er kommet et fornyet fokus på Månen med NASAs nye Artemis missioner.<p></p> <p>I denne episode er min gæst ingen ringere end Astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden Vørnle og han fortæller om alt omkring Artemis missionerne og hvad formålene, håbet og drømmene er med det hele.</p> <p>Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen</p> <p>Lydfiler er fra Pixabay.com</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/78158424/episode-8-artemis-missionerne-and"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/78158424/4b6c8ab2702ac9f6f6de7f50e6bf273e/standard/download-5-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/78158424 Wed, 14 Sep 2022 08:00:00 GMT Der er kommet et fornyet fokus på Månen med NASAs nye Artemis missioner. I denne episode er min gæst ingen ringere end Astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden Vørnle og han fortæller om alt omkring Artemis missionerne og hvad formålene, håbet og drømmene er med det hele. Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com Der er kommet et fornyet fokus på Månen med NASAs nye Artemis missioner. I denne episode er min gæst ingen ringere end Astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden Vørnle og han fortæller om alt omkring Artemis missionerne og hvad... Ingeniørforeningen, IDA 39:25 artemis mission astrofysik DTU space esa fagtekniske netværk IDA podcast ida space talks Michael Linden Vørnle nasa raketter spacex http://tv.ida.dk/photo/76585914/episode-4-de-danske-raketbyggere <p>I denne - lidt forlængede - episode, skal du møde to af Danmarks sejeste raketbyggere. <p>Bianca Diana Turneanu og Amalie Rasmussen går begge all-in på raketbyggeriet i deres organisationer, Copenhagen Suborbitals og Danish Student Association for rocketry ( DANStar).</p> <p>Hør om udfordringerne ved at fyre raketter af nær boligkvarterer, i skiftende vejrforhold og med nerverne uden på tøjet.</p> <p>Men det handler også om at drømme - og drømme stort. Og drømme sig helt ud i Rummet.</p> <p>Vil du med?</p> <p>Læs mere om DANSTAR lige her: <a href="https://www.danstar.dk/">https://www.danstar.dk/</a></p> <p>Og Copenhagen Suborbitals her: <a href="https://copenhagensuborbitals.com">https://copenhagensuborbitals.com</a><br> <br> <br> Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen</p> <p>Lydfiler er fra Pixabay.com</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/76585914/episode-4-de-danske-raketbyggere"><img src="http://tv.ida.dk/64968560/76585914/57aa485221715445076c8de7c726ecb8/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/76585914 Wed, 20 Jul 2022 09:00:00 GMT I denne - lidt forlængede - episode, skal du møde to af Danmarks sejeste raketbyggere. Bianca Diana Turneanu og Amalie Rasmussen går begge all-in på raketbyggeriet i deres organisationer, Copenhagen Suborbitals og Danish Student Association for rocketry ( DANStar). Hør om udfordringerne ved at fyre raketter af nær boligkvarterer, i skiftende vejrforhold og med nerverne uden på tøjet. Men det handler også om at drømme - og drømme stort. Og drømme sig helt ud i Rummet. Vil du med? Læs mere om DANSTAR lige her: https://www.danstar.dk/ Og Copenhagen Suborbitals her: https://copenhagensuborbitals.com Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com I denne - lidt forlængede - episode, skal du møde to af Danmarks sejeste raketbyggere. Bianca Diana Turneanu og Amalie Rasmussen går begge all-in på raketbyggeriet i deres organisationer, Copenhagen Suborbitals og Danish Student Association for... Ingeniørforeningen, IDA 52:36 ad astra affyring Amalie Rasmussen Bianca Diana Bianca Diana Tunreanu bipropelant copenhagen suborbitals Danish student association for Rocketry DANSTAR DTU Space raketbyggere raketter http://tv.ida.dk/photo/76482819/episode-3-satellitter-data-og <p>I denne episode 3 af IDA Space Talks handler det om brug af satellitter, brug af downstream data og om klimaforandringer.<p></p> <p>Louise Sandberg Sørensen bruger rumteknologi hver dag på sit arbejde. Hun er seniorforsker på DTU Space og hun fortæller om hvordan hun – sammen med sine kollegaer – monitorerer indlandsisen ved hjælpe af satellitter, og hvad det fortæller os om vores egen planets tilstand.</p> <p>Hun fortæller hvordan det er at arbejde under arktiske forhold - hvor koldt der er i en flyvemaskine fyldt med måleinstrumenter - men også hvordan Hollywood teknologi uventet sikrede gammelt glemt data.</p> <p>Læs mere om DTU Space her: <a href="https://www.space.dtu.dk/">https://www.space.dtu.dk/</a></p><p></p><p>Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen</p> <p>Lydfiler er fra Pixabay.com</p><br><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/76482819/episode-3-satellitter-data-og"><img src="http://tv.ida.dk/64968576/76482819/d028a2fbcbdf8578e667fd9d485ef601/standard/download-5-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/76482819 Wed, 06 Jul 2022 09:19:51 GMT I denne episode 3 af IDA Space Talks handler det om brug af satellitter, brug af downstream data og om klimaforandringer. Louise Sandberg Sørensen bruger rumteknologi hver dag på sit arbejde. Hun er seniorforsker på DTU Space og hun fortæller om hvordan hun – sammen med sine kollegaer – monitorerer indlandsisen ved hjælpe af satellitter, og hvad det fortæller os om vores egen planets tilstand. Hun fortæller hvordan det er at arbejde under arktiske forhold - hvor koldt der er i en flyvemaskine fyldt med måleinstrumenter - men også hvordan Hollywood teknologi uventet sikrede gammelt glemt data. Læs mere om DTU Space her: https://www.space.dtu.dk/Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com I denne episode 3 af IDA Space Talks handler det om brug af satellitter, brug af downstream data og om klimaforandringer. Louise Sandberg Sørensen bruger rumteknologi hver dag på sit arbejde. Hun er seniorforsker på DTU Space og hun fortæller om... Ingeniørforeningen, IDA 27:29 downstream data DTU Space Geodæsi IDA Space IDA Space Talks Jordobservation Louise sandberg sørensen Rummet satellitter universet